Diamantafkast. Ordene, små toppe af skum. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste.