Grå.

millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Sådan noget. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.