Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Stjernekontinent. Jeg lå og lyttede til dit hjerte.

Det dybeste af alt er huden? I læberne og i huden. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.