Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Brev i april.

Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Jeg prøver at tegne dine sætninger. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.