Lyset i ørknen i udsigten. Du trak mig med til de yderste bjerge. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Dette langsomme blik imod stenene.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.