Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Sætningerne er et hav. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Hvilken nat fulgte efter natten? Glashænder. Jeg er på den anden side af havet. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.