Landskab d 14.11.16 11:55:54 til 11:56:11

Udsigten var håbløs. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.

Skriv et svar