Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. På en. Det var ikke skovene jeg kom fra. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.

Vi har de samme øjne. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden.