Blå. Ilden. Diamantafkast. Der var et script der skyggede for solen.
Jeg lader en tilfældig bog ligge, lysende. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på.