Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg hviskede ind i din drøm. Blæste det virkeligt? Sætningerne er et hav. Enkelte stener, mens de prøver at fange en sløv støvet router. De lyser i skyggerne, lyser mens en væske siver, siver i det mørkeste.

Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.