I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop.

Det der blæser. Solstorm. Skærmen er en verden i sig selv: hvor er dit hjerte, hvor er din hud?