De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Nu driver mine visioner ud af tangenter og tastaturets heftige, heftige lys. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne.

Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow!