Var disse linjer virkeligt virkelige? Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Jeg ville gerne give dig mine. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Af alt det lysende, reflekterende, matte.