Hvis du bare talte med stilheden, men intet, du sagde intet. Og tænkte kun på den gennemgribende stilhed, kedsomheden i den første linje.

Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Havde du kysset en anden? Vi tænkte på politiske sætninger, ikke at være med i det fælles, i beslutningerne.