Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Ord. På et stort stykke hvidt papir. Sætningerne er et hav.

Jeg forsvinder. Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv.