Og vi, melankolske sovende, snakkende (chat, chat), vågnende, falder i kryds. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Og vi vågnede. Under den blå, blå himmel. Ikke var muligt at komme derind. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene.