Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Farverne. Ved den smuldrende beton. Har vi forskellige øjne? Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende.