Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. Har vi de samme øjne? Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Blå.

Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting.