Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.

Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Det gør ikke noget. På en rude. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Det her er ingen leg.

Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.