I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Uforståelige sætninger at klæde sig i. Du trak mig med til de yderste bjerge. Dine diamanter lyser i min mund. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Jeg skrev intet ned i den periode. Lyset i ørknen i udsigten. Bøgerne tegnede deres egen retning.