Her er dagen allerede langt foran mig. Notesbog. Beskydning. Sådan noget. At tale var blevet uoverskueligt. Nætterne. Ugerne. I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer. Jeg sejlede mellem dine læber. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab.