Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.

Jeg er på den anden side af havet. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.