Vi har hverken gardiner eller travlt. Ikke glemme.

Jeg spiste det tørre knækbrød og sesamfrøene. Var jeg stille? Jeg var et dyb i, i dén der lå i den. Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas. Og vi vågnede.

Rundt omkring de milde lysninger, sådan at gå dér alene blandt ord.