Sætningerne er et hav. Lyskrydset. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne.

Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Meningsfulde dage med noter, betragtninger.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. I mørket, diamanter, dine øjne. Svarede du?