Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Sætningen løb videre igennem kæben. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Rød.

Muren omkring ordene. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.