Brev i april. Intet glemmes.

Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Sætningerne er et hav. I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Der er en som har taget sin trøje rigtigt på. I bussen skrev jeg en sms til dig.