I bussen skrev jeg en sms til dig. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den. Som nu i morges: Farvede et sår i dit første ord.

Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.