Samtale d 31.08.17 13:05:44 til 13:07:58

Jeg tegnede din hud på alting. På en. Trak jeg de yderste? Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Et genert rum, et intimt rum. Så trak natten sig hurtigt ind på vores øjne. Muren omkring ordene. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede.Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede.

Landskab d 31.08.17 13:04:43 til 13:05:29

Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Bøgerne hvilede omkring kaffen. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. Hvilken nat fulgte efter natten?

Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften.

Hav d 30.08.17 16:05:04 til 16:05:59

Så var der en, der lyttede til skovene. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Farvede ordene milde. Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse.

Landskab d 30.08.17 14:56:58 til 14:57:42

Det var dele af dine koder der sled kys fra et lukket system. Du siger noget om solen. De skygger for lyset sammen med et par tøvende sætninger og den vigtige ro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Blå øjne mod den milde himmel. Når jeg skrev dit navn på min iPhone faldt mine tanker ud i deres egen vilde fest.