Landskab d 1.06.18 20:36:13 til 20:36:47

Bag træerne. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Solens sind.

Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Hav d 1.06.18 20:05:02 til 20:06:53

Jeg skrev mig vild i de dage. Som at læse glemte aviser. Jeg sad alene i solen. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;

Hav d 1.06.18 19:53:18 til 19:59:00

Havde du kysset en anden? Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde. Du skrev et sår i min fremtid. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Sådan svarede du. At tale var blevet uoverskueligt.

Hav d 1.06.18 19:51:42 til 19:52:52

Sætningerne er et hav.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Der var noget som åbnede sig. Muren omkring ordene. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Solstorm. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Samtale d 1.06.18 19:47:06 til 19:51:14

Jeg forsvinder ikke. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Dagene. Ugerne. Vennerne. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.

Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Hav d 1.06.18 19:39:18 til 19:41:08

Jeg har skrevet et kort til dig. Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! Sætningerne er et hav. Det er bare.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne.

Hav d 1.06.18 19:16:17 til 19:17:08

Bagefter sad jeg i timer og læste. Blæste det virkeligt? I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Det dybeste af alt er huden?