Landskab d 3.02.18 13:26:00 til 13:26:32

Fra de største linjer finder vi hver aften – i det mørke mørke som er mørkt – frem til de ubetydeligste videnskabelige sandheder. Lysene lyste.
 
Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Solens sind. Over murbrokkerne. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Hav d 3.02.18 12:42:47 til 12:44:10

Kan skriften være genert? Kan jeg skrive? Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.
 
Jeg ryster en tilfældig bog. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.