Hav d 31.01.18 17:59:30 til 18:02:13

Mens jeg læste dine sætninger skrev du videre ind i dig selv.
 
Aftenens mørkning, lysene i byen, alting sover, alting gror. Du havde tabt en linje i min drøm. Ilden. Mail i november. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider.

Hav d 31.01.18 16:32:32 til 16:34:03

Intet, jeg modtog intet. Jeg fandt en linje et sted under min reol. En linje samlede udsigten op: en ægyptisk kvinde lukkede sin værdige hånd om en lysende fremtid.
 
Hvor længe havde du drevet i vinden? Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn.