Af alt det lysende, reflekterende, matte. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Når jeg skrev dit navn på min iPhone faldt mine tanker ud i deres egen vilde fest. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Når du ringer, hører jeg det ikke. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Jeg kunne mærke dit hjerte. En linje samlede udsigten op: en ægyptisk kvinde lukkede sin værdige hånd om en lysende fremtid. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Der lå figner på jorden.

Jeg sad alene i solen.

Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Ring til mig uden grund. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Vi har hverken gardiner eller travlt.

Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.