Hav d 15.10.17 15:37:00 til 15:37:30

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. På en rude.

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

Landskab d 15.10.17 15:28:48 til 15:29:30

Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Nu er der en uro i kroppen. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

På en rude. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Jeg går bare og venter på den fucking sol. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederneDa vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne