Hav d 13.10.17 16:55:11 til 16:58:26

Jeg skrev mig vild i de dage. Altid er det dette langsomme blik. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Et brev. Oplæsning for intetheden.

Bordet vipper. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Ilden.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant

Hav d 13.10.17 16:57:03 til 16:58:13

Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Jeg har skrevet et kort til dig. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Hav d 13.10.17 15:00:56 til 15:02:00

Et brev. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene.

Noter. Beskrivelser. På en rude. Uforståelige sætninger at klæde sig iUforståelige sætninger at klæde sig i Uforståelige sætninger at klæde sig i Uforståelige sætninger at klæde sig i

Hav d 13.10.17 14:59:48 til 15:00:39

Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Jeg har skrevet et kort til dig. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Det var før du kunne forsvinde. Der var noget som åbnede sig. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Samtale d 13.10.17 14:37:26 til 14:38:08

Og vi vågnede. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.