Hav d 5.10.17 18:22:12 til 18:23:06

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Luften og jordens sange. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Bøgerne hvilede omkring kaffen. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Landskab d 5.10.17 18:12:18 til 18:13:47

Da jeg vågnede, var jeg sikker: Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Hvem var det, der skrev:

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Hav d 5.10.17 18:11:14 til 18:11:58

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Jeg skriver dagen igang, stille. Glashænder.

Dagene. Ugerne. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Landskab d 5.10.17 17:23:27 til 17:25:13

Den sindssyge himmel. Her er natten allerede langt bag mig. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Oppe på bakken. Derinde bag skoven. Du skrev ikke længere.

I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Hav d 5.10.17 13:13:15 til 13:14:30

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Solstorm. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.