Hav d 2.10.17 15:42:45 til 15:44:12

Solstorm. Det dybeste af alt er sætningernes spredte betydning. Nu sejler jeg bare i version .. Lysene lyste. Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt. Glæden som sejlede på tærsklen til natten i strømme af sort.

Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.

Hav d 2.10.17 15:37:22 til 15:39:00

Det flød ud af mig, nye sætninger, gamle sætninger, og nu: igen. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.

Samtale d 2.10.17 14:40:38 til 14:41:47

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje. Du kom fra? Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere.

Landskab d 2.10.17 14:09:52 til 14:11:04

Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Ikke var muligt at komme derud. Natten er trans, dagen er trans.

Derinde bag bjergene. Bag diamanterne. Diamanterne. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

De skygger for lyset sammen med et par tøvende sætninger og den vigtige ro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Landskab d 2.10.17 13:59:33 til 14:01:01

Den sindssyge himmel. Så var der en, der sejlede i solnedgangens ensomhed. Når du ringer, hører jeg det ikke. Du lod himlen hvile. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Sådan er det. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden.

Samtale d 2.10.17 13:21:32 til 13:22:54

At se dig.

Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. Du kan være i dette landskab. Jeg læste i aviser, i glemslen. Om andre byer, andre verdener. Jeg skrev intet ned i den periode.

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.