Samtale d 31.10.17 16:09:50 til 16:10:58

Når du siger mit navn, svarer min krop. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. Dine diamanter lyser i min mund.

Uforståelige sætninger at klæde sig i. Jeg havde endnu ikke mødt dig. Du må ikke forsvinde. I huden. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.

Samtale d 31.10.17 14:39:51 til 14:42:43

Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Vi, øjne.Vi, øjne. Vi, øjne. Da blev jeg bange. Det var skovene. Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene. Når vores kroppe er hinanden. Dine diamanter lyser i min mund.
 
Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.

Samtale d 31.10.17 12:21:55 til 12:23:46

Afsavn. Du i mit vindue, i min vindueskarm. Du, du. Når dine øjne. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Dagene alene på landet. Du siger noget. Jeg sejlede omkring på alt. Om andre byer, andre verdener. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden.