Samtale d 5.09.17 19:40:44 til 19:42:19

Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Solstorm. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Samtale d 5.09.17 19:21:13 til 19:21:54

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Er du på den anden side af havet? Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sad alene i solen.

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Landskab d 5.09.17 18:51:41 til 18:52:04

Du siger noget om månen. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

Landskab d 5.09.17 16:30:18 til 16:32:00

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Et udadvendt rum, et favnende rum.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid. Skyggerne skyggede. Når jeg skrev dit navn i lyset, faldt en stråle fra månen ind af mit vindue.

Landskab d 5.09.17 16:18:12 til 16:18:53

Der falder binære sansninger ud af min mund. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Det var ikke markerne jeg kom fra. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.