Afsavn. Udsagn. Det her er ingen leg. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.

Sandet. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Oppe på bakken.

Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Oppe på bakken. Jeg var nøgen i de dage. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Træerne. Dagene. Ugerne. Vennerne. Verden og dens lytten til sig selv. Dine sætninger.

Der løber ord ud af min hud.

Jeg skrev intet ned i den periode. Jeg tror, du havde glemt den der. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.

Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. Jeg skrev intet ned i den periode.Jeg skrev intet ned i den periode. Jeg skrev intet ned i den periode. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Oplæsning for intetheden. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Jeg har skrevet et kort til dig. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. I bussen skrev jeg en sms til dig.

Sad jeg alene?Sad jeg alene? Sad jeg alene?

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Brev i april. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

På et stort stykke hvidt papir. Jeg forsvinder ikke. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.