Landskab d 23.03.17 16:52:58 til 16:54:40

Oppe på bakken. Jeg spiste det tørre knækbrød og sesamfrøene. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Dette langsomme blik imod stenene. Jeg fortalte om lyngen, lyngen der strakte sig som en hånd under himlen. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Samtale d 23.03.17 15:43:32 til 15:45:14

Du trak mig med til de yderste bjerge.

Dine sætninger. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Du må ikke forsvinde. Vidste du det? Ord. Sætningerne er et hav. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.