Kan jeg skrive sådan? Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden.

Jeg har skrevet et kort til dig. Over murbrokkerne. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Jeg går bare og venter på den fucking sol.

Bagefter sad jeg i timer og læste. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling.I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling.

Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Vi tænkte på ord, der blev ved med at hænge øverst i kampagnerne.

Der var noget der greb fat i øjnene, som lod dem fælde tåre til det lignede gråd. Sætningerne er det inderste af huden, fibre, muskler, blodsprængniger.

Gennem hullet i hegnet. Har vi de samme øjne? Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.

Og vi vågnede. Der hang figner henover udsigten. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.

Sætningerne er et hav. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Et sted, forsigtigt. Jeg forsvinder ikke. Jeg har dig. På et stort stykke hvidt papir. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.