Hav d 18.11.16 15:41:01 til 15:42:24

Sandøjne.Sandøjne. Sandøjne. Sandøjne. Der var et script der skyggede for solen. Vi har hverken gardiner eller travlt. Kan jeg skrive sådan? Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.

Jeg havde endnu ikke mødt dig.Jeg havde endnu ikke mødt dig. Jeg havde endnu ikke mødt dig. Jeg havde endnu ikke mødt dig. Jeg havde endnu ikke mødt dig.

Landskab d 18.11.16 12:15:16 til 12:15:46

Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Her er dagen allerede langt foran mig. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Landskab d 18.11.16 11:02:56 til 11:03:19

Nordlysets sitren i din stemme. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.

Hav d 18.11.16 10:51:38 til 10:52:11

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Dine sætninger. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille).