Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab. Jeg kyssede en vinters nattemørke. Hvilke krystaller lyste i dine ord?

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Det gør noget. I dine bøgers tomhed går sole op og sole ned: whatever: shine on you crazy diamond! Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille.

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Sætningerne er et hav. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Notesbog. Beskydning. Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset.

Fra de lækreste gadgets finder vi en vej til at slå kedsomheden ihjel. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed. Den sindssyge himmel. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.

I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Rød. Den afklarede himmel.

I dagen var en nær stemme næsten vågen. Sover ASAP. Stolen jeg sad på knirkede i solen.

På en mur. Det handler om. Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

Der var noget som åbnede sig. Det gør noget. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Der lå figner på jorden. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Den afklarede himmel. Der hang figner henover udsigten. De glitrende hemmeligheder inde i stenene.