Du, solen. Jeg ryster en tilfældig bog. Når du siger mit navn, svarer min krop.

Dine ned gennem atmosfæren. Stjernekontinent.Stjernekontinent. Stjernekontinent. Stjernekontinent. Når du siger mit navn, svarer min krop. Jeg drak det tørre. Vi, vi.

Min ene pen er rød og den anden sort. Sletten forvandler sig til mørke og sten.

Dine diamanter lyser i min mund. Jeg skrev mig vild i de dage. Her er dagen allerede langt foran mig. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Min ene pen er rød og den anden sort. Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward:

Diamantafkast. Ude i LED-nattens lys fandt jeg en lille bunke pinde (lol). På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden.

I bussen skrev jeg en sms til dig.I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt:

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Jeg skriver dagen igang, stille.Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg fandt en linje et sted under min reol.

På en rude. Gennem hullet i hegnet. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Dine diamanter lyser i min mund. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Gennem hullet i hegnet.

De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.

Altid er det dette langsomme blik. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.

Farvede ordene milde.

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.