Hav d 31.10.16 13:08:34 til 13:08:58

Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant

Hav d 31.10.16 12:21:01 til 12:22:11

Bagefter sad jeg i timer og læste. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Mens jeg læste dine sætninger skrev du videre ind i dig selv. Vi taler om andre betingelser for nærvær.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.