Hav d 26.10.16 18:44:35 til 18:45:27

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Farvede ordene milde. Vi tænkte på uddøde arter som svaneøgler, havvaraner, hvaløgler. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne.

Samtale d 26.10.16 17:36:47 til 17:37:18

Jeg tror, du havde glemt den der. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Jeg skrev mig vild i de dage. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene

Hav d 26.10.16 16:04:41 til 16:05:40

En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

For hvert lag af betydning i stenene. Det er bare. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne