Hav d 24.10.16 17:14:56 til 17:15:45

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Et brev. Det gør noget. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

Samtale d 24.10.16 16:15:46 til 16:16:43

Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

Udsagn. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.