Hav d 11.09.16 15:39:18 til 15:40:05

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Du foldede dig ind i mine ord. Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende. Var det markerne du kom fra? Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne.

Landskab d 11.09.16 14:22:30 til 14:24:11

Oppe på bakken. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. I dagen var en nær stemme næsten vågen. Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille).