Samtale d 7.07.16 19:08:07 til 19:10:06

Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

Zeitgeist. Shit. Show. Oppe på bakken. Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas. Hvilken dag fulgte efter dagen? Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge.

Samtale d 7.07.16 18:57:04 til 18:57:54

Kan jeg skrive sådan? I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Der var intet som skulle glemmes. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Alting ligger bag alting. Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv.

Samtale d 7.07.16 18:35:18 til 18:36:24

Det tøj der er på min krop hænger på min krop.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Her er natten allerede langt bag mig.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Landskab d 7.07.16 18:05:17 til 18:05:54

Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Du trak mig med til de yderste bjerge. Jeg skriver dagen igang, stille.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket.

Landskab d 7.07.16 18:04:24 til 18:05:03

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Samtale d 7.07.16 17:51:22 til 17:52:30

Var det markerne du kom fra? Og en anden dag: Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Under lillahimlens hvælv. Sætningerne er et hav.

Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.

Landskab d 7.07.16 17:24:33 til 17:25:08

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Samtale d 7.07.16 17:07:36 til 17:08:37

Var jeg stille? Jeg er på den anden side af havet. Du må ikke forsvinde. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Kan jeg være i dette landskab? Sådan noget. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.