Hav d 30.06.16 15:19:44 til 15:19:55

Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

Hav d 30.06.16 15:15:47 til 15:16:57

Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Var der virkelig ild et sted? Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Landskab d 30.06.16 13:53:22 til 13:54:15

Har vi de samme øjne? I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.

I læberne og i huden. Stjernekontinent. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Stolen jeg sad på knirkede i solen. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

Samtale d 30.06.16 13:38:47 til 13:39:53

Alting ligger bag alting.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Da jeg vågnede, var jeg sikker: Fra de lækreste gadgets finder vi en vej til at slå kedsomheden ihjel. På en rude. Den sindssyge himmel. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.